søndag den 11. november 2007

Dette er ikke helt Adwatch, da historien ikke handler om "rigtige" reklamer, men vi synes alligevel det er så relevant at vi sætter fokus på det.

"Partier udsat for hærværk"

Det Konservative Folkeparti har været udsat for omfattende hærværk i forbindelse med valgkampen. Hovedparten af de konservative valgplakater på Ringvejen og Silkeborgvej er flået i stykker, ansigter af kandidater er revet og mange plakater er simpelthen flået ned og smidt på jorden.

»Det fremgår klart, at det er bevidste handlinger udført mod konservative plakater, idet andre plakater der hænger over og under de konservative er urørte. Derudover er der udøvet er der hærværk på Henriette Kjærs kampagnebil,« fortæller Flemming Vennekilde, formand for Århus Konservative Vælgerforening.



»Jeg må på det kraftigste tage afstand for den form for hærværk. Der er tale om politisk chikane og dermed et alvorligt anslag på demokratiet,« siger Flemming Vennekilde.

Sager er meldt til politiet, som har lovet at behandle den hurtigt.

Også Venstres kandidat Bünyamin Simsek har været ude for at få en stribe valgplakater ødelagt.

Se mere her hos Århus Stifttidende som bærer historien.

0 kommentarer:

Send en kommentar